X10

Advisory Board

Et fortroligt og strategisk forum for 10 udvalgte danske family office-ejere.
Et rum hvor 10 ligesindede ejerledere af danske family offices kan sparrer omkring strategiske emner og investeringsmuligheder.

Formål
Vi skaber et absolut fortroligt rum for 10 ligesindede ejerledere af danske family offices til at sparre om strategiske emner og investeringsmuligheder — uden facilitatorer, rådgivere eller andre aktører uden hånden på kogepladen. Vi skal kende hinanden. Kemien skal være rigtig. Fortroligheden skal aldrig kunne anfægtes. Kun sådan kan vi dele de udfordringer, vi hverken kan diskutere med medarbejdere, banken eller ved middagsbordet derhjemme.
Tankerne fra initiativtagerne
Udvælgelseskriterier

Gruppen

De udvalgte

Medlemmer

Formatet

Formatet er FAST

FAST MEDLEMSGRUPPE

X10 Advisory board er ikke et masse-netværk, men et nøje sammensat advisory board. Vi har sat et absolut loft på 10 medlemmer. Hver enkelt deltager er håndplukket baseret på kemi, integritet og vilje til at dele ud af egne erfaringer.

FAST FORTROLIGHED

Fuldstændig tryghed er fundamentet for X10 Advisory Board. Det, der deles i rummet, bliver i rummet.

Obligatorisk NDA

Forud for det første møde underskriver alle medlemmer en omfattende og gensidig fortrolighedsaftale (NDA).

Fuld diskretion og absolut ærlighed er en ufravigelig forudsætning for medlemskab.

FAST MØDESTRUKTUR

For at sikre høj prioritet og nem kalenderplanlægning ligger vores fire årlige møder altid fast på følgende dage:

  • Februar: Den 1. mandag
  • Maj: Den 1. mandag
  • September: Den 1. mandag
  • December: Den 1. mandag
Datoer i 2027

Mandag d. 1. februar 2027
Mandag d. 3. maj 2027
Mandag d. 6. september 2027
Mandag d. 6. december 2027

* OBS: Der vil blive opkrævet en egenbetaling for medlemskab
(Dækning af omkostninger til mødeafholdelse).

FAST DAGSORDEN

Møderne afholdes som heldagsmøder med to stringente runder, hvor alle medlemmer er i centrum. Mødedagene afsluttes med en fortrolig netværksmiddag.

Del 1: Strategiske emner
(15 min. pr. medlem)

Bordet rundt, hvor det enkelte medlem præsenterer og drøfter en aktuel strategisk udfordring eller et emne, der fylder i hverdagen (f.eks. generationsskifte, familie dynamik/roller, overordnet kapitalforvaltning, gældsstruktur, osv.).

Del 2: Fokus på investering
(15 min. pr. medlem)

Bordet rundt, hvor det enkelte medlem præsenterer og drøfter en specifik investeringsmulighed – enten en nyligt foretaget investering eller en aktuel overvejelse (f.eks. et konkret værdipapir, unoteret selskab, ejendomscase el.lign.).

Mødet faciliteres af gruppen selv med en stram tidsstyring for at sikre fuldt udbytte og taletid til alle.

X10
Advisory Board